Maurisk landskildpadde: pasning, profil og foder
Den mauriske landskildpadde er en lille til mellemstor skildpaddeart, der er hjemmehørende fra Nordafrika over Middelhavsområdet til Asien. Der er i alt ti underarter, hvoraf de største kan veje mere end fem kilo og have en skjoldlængde på cirka 35 centimeter.
Maurisk landskildpadde Fakta
- Videnskabeligt navn: Testudo graeca
- Størrelse: Skjoldlængde op til 35 cm (betydelige forskelle afhængig af underart)
- Vægt: Over 5 kg (betydelige forskelle afhængig af underart)
- Alder: 60 til 80 år
- Udbredelsesområde: Nordafrika, Asien, det europæiske Middelhavsområde
- Levested: Varierer afhængigt af udbredelsesområde
- Holdning: Udendørs indhegning med drivhus
- Ernæring: Mange planter samt forskellige hvirvelløse dyr
- Adfærd: Dagaktiv
- Vintersøvn: Ja
Maurisk landskildpadde Udseende
Voksne mauriske landskildpadder har en glat, kuppelformet rygskjold samt et smalt, langstrakt nakkeskjold og en normalt uopdelt haleskjold. Store eksemplarer når en skjoldlængde på op til 35 centimeter og en vægt på mere end 5 kilo. Størrelsen og vægten afhænger dog også af den specifikke underart.
Farven på rygskjoldet kan variere betydeligt afhængigt af levestedet og strække sig fra lysegrå til sandgul, oliven og lysebrun. Jo ældre mauriske landskildpadder bliver, desto mere udvisket synes farven på rygskjoldet. Bugskjoldet, der er tydeligt fortykket foran, har en mørk farve ved den bageste ende og har normalt et bevægeligt hængsel.
Underarter af Maurisk landskildpadde
Den enorme udbredelse af den mauriske landskildpadde har ført til, at der er mange underarter af denne skildpaddeart. Aktuelle undersøgelser anslår i alt 10 varianter, der er opdelt i vestlige og østlige underarter.
Vestlige underarter af Maurisk landskildpadde:
- Testudo graeca marokkensis (Marokkansk landskildpadde)
- Testudo graeca cyrenaica (Cyrenaika-landskildpadde)
- Testudo graeca graeca (Maurisk landskildpadde)
- Testudo graeca nabeulensis (Tunesisk landskildpadde)
- Testudo graeca soussensis (Sousstal-landskildpadde)
Østlige underarter af Maurisk landskildpadde:
- Testudo graeca buxtoni (Kaspisk landskildpadde)
- Testudo graeca armeniaca (Armensk landskildpadde)
- Testudo graeca ibera (Eurasiske landskildpadde)
- Testudo graeca zarudnyi (Persisk landskildpadde)
- Testudo graeca terrestris (Levantine landskildpadde)
Levested for den mauriske landskildpadde
På grund af deres meget store udbredelsesområde har mauriske landskildpadder tilpasset sig meget forskellige klimaforhold og levesteder over tid. Derfor trives de både i det græske Middelhavsklima og i de asiatiske stepper med deres kolde vintre samt i de tørre halvørkener i Nordafrika.
Som koldblodede dyr er mauriske landskildpadder naturligt afhængige af tilstrækkeligt høje temperaturer. Dog kan disse temperaturer til tider også være for høje afhængigt af levestedet og årstiden, hvilket kan føre til overophedning af dyrene.
Når det er meget varmt, trækker mauriske landskildpadder sig derfor tilbage mellem klippespalter eller graver sig endda ned i jorden. Om sommeren er de primært aktive tidligt om morgenen og sent om aftenen. Mauriske landskildpadder, der lever i ørkenområder, falder til dels endda i en såkaldt sommerdvale ved særlig høje temperaturer.
Holdning af maurisk landskildpadde
De østlige underarter af mauriske landskildpadder er bedre egnet til at blive holdt som kæledyr end deres vestlige artsfæller. Sidstnævnte har på grund af forholdene i deres naturlige levesteder markant højere krav. De er derfor mindre stressresistente og mere modtagelige for sygdomme.
Uanset dette kræver mauriske landskildpadder for en artskorrekt holdning om sommeren en tilstrækkelig stor udendørs indhegning. Da dyrene foretrækker ret høje temperaturer, bør skildpaddeindhegningen være placeret et solrigt sted. Udover dette er en opvarmet skjuleplads og et drivhus uundværlig grundudstyr.
En cirka 40 centimeter høj hegn forhindrer, at dyrene løber væk. For unge dyr er det desuden fornuftigt at montere et netdække som beskyttelse mod mulige rovdyr som fugle og mår.
Ernæring af maurisk landskildpadde
Afhængigt af deres habitat og de herskende temperaturer kan mauriske landskildpadder også gå i vinterdvale. Eksemplarer, der holdes som kæledyr, bør derfor også have mulighed for at holde vinterhvile. Ellers vokser dyrene for hurtigt og bliver desuden mere modtagelige for sygdomme.
I naturen kan mauriske landskildpadder også spise tørrede planter i tilfælde af fødemangel. De kan endda forbruge giftige planter, hvis det tilgængelige fødeudbud ikke byder på andet.
Ud over planter spiser mauriske landskildpadder imidlertid også hvirvelløse dyr som forskellige insekter eller snegle med skaller. Hos voksne hunner er andelen af animalsk føde normalt højere end hos unge skildpadder og hanner.
Levealder for maurisk landskildpadde
Levealderen for mauriske landskildpadder ligger normalt i området 60 til 80 år. Nogle gange rapporteres der også om dyr, der har nået en alder på over 100 år. Dette skal dog sandsynligvis betragtes som enkelte tilfælde.
Vinterdvale hos maurisk landskildpadde
Afhængigt af levestedet og de herskende temperaturer går mauriske landskildpadder også i vinterdvale. Dyr, der holdes som kæledyr, bør derfor også have mulighed for at overvintre. Ellers vokser dyrene for hurtigt og bliver også mere modtagelige for sygdomme.
Generelt kan mauriske landskildpadder sagtens grave sig ned i deres udendørs indhegning for at overvintre. Dog er det i dette tilfælde strengt nødvendigt, at dyrene beskyttes mod jordfrost. Til dette formål kan de for eksempel få en passende udstyret sovehus eller drivhus.
Alternativt er det også muligt at bruge en passende overvintringsæske i en køleskab som vinterkvarter. Denne fremgangsmåde har den fordel, at temperaturen under vinterdvale kan reguleres meget præcist.
Skriv en kommentar